Jeg lavede mine første skitser med tusch og blyant og har siden eksperimenteret med et utal af materialer og redskaber. Passionen for at afprøve og udøve og ideen om at fange en følelse, en bevægelse, et moment lever i mig endnu.

Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllands Posten og redaktør af Kunstavisen skriver:

Det er som at stå på en bundfrossen sø, se ned gennem de mange lag af is og opdage et mylder af forskellige verdener dernede.

Det er, som om man pludseligt er blevet et lille fast og helt ubevægeligt punkt og nu ser hele verdenen dreje og snurre for øjnene af sig.

Det er, som om nogle af verdens førende astrofysikere har fået ret i deres antagelser af mulitverser. For det er dem, vi ser: forskellige universer og dimensioner blandet sammen i et og samme billede.

Alle tre synspunkter kan være gyldige. Eller ingen af dem. For godt nok er Lotte Lemor en figurativ maler, mens hendes billedverden overskrider virkeligheden, som vi kender den. Op er ikke længere op, ned er ikke længere ned, og ingen af den fysiske verdens love synes at gælde mere.

Dette placerer Lotte Lemor indenfor den kreds af kunstnere, der har et surreelt blik på verden. Ikke nødvendigvis som en fuldblods surrealist, for det var en kunstretning, der opstod på et bestemt tidspunkt og med helt bestemte mål og midler. Men surreel, fantastisk, overvirkelig. Det er hendes billedverden bestemt.

Nogle ting kan man dog sige. For eksempel er der forskellige ting, der går igen blandt hendes motiver. Vi ser således helt dagligdags objekter og helt dagligdags personer: blomster, vaser, vinduesfatninger, hunde, astronauter, strandgæster, landskaber og smukke aftenhimler. Måden, de er sat sammen på, overskrider dog almindelig logik. Alle former for matematisk funderede perspektiver er ophævede, og synsvinklerne er alt andet end normale. Således ser vi pludselig en kvindes fodsåler nedefra, som om hun balancerede på et stykke glas med os stående nedenunder.

På den måde minder Lotte Lemors malerier om drømme. Vi kan genkende enkelte elementer, men deres indbyrdes sammenhæng overskrider og ophæver vores vante forestillinger. Der er også passager i hvert maleri, der slet ikke er genkendelige: hvirvler, striber og klatter af farver, der farer rundt på lærredet som var de inde i en lavalampe. Alt dette skal ikke nødvendigvis tolkes. Det er fantasi, et frikvarter i logikkens strenge regime, et velgørende helle, en både afslappende og pirrende leg med sine helt egne syrede spilleregler.

Måske giver fuglene et lille hint. På mange af Lotte Lemors malerier blafrer fugle rundt i virvaret af farver og former. Måske man kan opfatte dem som sendebude mellem de forskellige verdener. Mere mobile end os og seende mere, end vi kan se, flyver de rundt i multiverset helt ligeglade med, om det giver logisk mening eller ej. Fantasiens frie fugle. Prøv engang at flyve med!

Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllands Posten, redaktør af Kunstavisen